Træningstidpunkter

Alle træninger starter ved Vandhanen i Vestre Plantage. Skulle dette ikke være tilfældet, vil træningen være oprettet som event i kalenderen eller på Facebook.

Faste træningstider er:

Ungdom:

Onsdag kl 17:00-18:30 (Allan Nørgaard, Bjarke Ravnholt og Martin Vesterløkke)

Søndag kl 10:00 -11:30 (Allan Nørgaard, Bjarke Ravnholt, Daniel Spanggaard Kristensen og Martin Vesterløkke)

For piger og drenge som er fyldt otte år. Der køres i flere hold og på forskellige niveauer, for at sikre alle børn får en god oplevelse og passende udfordringer. Træningen foregår i perioden 1.4-31.12. Vinterpause i perioden 1.1-31.3.

Kvinder:

Torsdag kl 17:30-19:00 (Martha Jensen). Yderligere info her

Motion 3 (kvinder og mænd)

Tirsdag kl 19:00 - 20:30 (Martha Jensen)

Torsdag kl 17:30-19:00 (Martha Jensen) 

Dette hold er også for alle. Det er det naturlige skridt op i forhold til Begynderholdet. På dette hold bygger man videre på grundteknikkerne for at kunne færdes sikkert på sporene med større hastighed. Man øver sig fortsat i at kunne passere alle forhindringer med begge hjul på jorden. Tempoet er øget i forhold til begynderholdet og der arbejdes med at øge konditionen . Det forventes,  at alle har prøvet en MTB og at man har kørt en smule på spor før.

Motion 2 (kvinder og mænd):

Tirsdag kl 17:30 - 19:00  (M2 stram kæde ved Per Lind)

Tirsdag kl 19:00 - 20:30 (Per Andersen)

Torsdag kl 17:30-19:00 (Hans Thrige) 

Lørdag kl 9:00 - 11:00 (Se facebook)

 

Dette hold er for den let øvede motionist. Dette hold fokuserer på at man færdes sikkert med højere tempo på sporet. Man kører runder for at øve de tekniske udfordringer og for at øge konditionen.

 

Motion 1 (kvinder og mænd):

Tirsdag kl 19:00 - 20:30 (Bjarne Rusbjerg)

M1 er for den øvede motionist, der måske også kører et eller flere løb om året. På dette hold er der fokus på at øge konditionen og presse hinanden, så alle bliver skarpere, både på formen og teknikken. Der køres ofte intervaltræning, hvor man fokuserer på at øje konditionsniveauet. Dette hold har en målrettet træning mod løb og er til motionisten, der ønsker at blive bedre hver gang.

Sport (kvinder og mænd):

Tirsdag kl 17:30 - 19:30 (Christian Fischlein)

Lørdag kl 9:00 - 12:00 (Christian Fischlein)

Det naturlige spring fra M1 er Sportsholdet. Dette hold består af ryttere, der kører løb hvert år og elsker at presse sig selv og hinanden. Der er klare ambitioner om at man stiller op til løb for at være den hurtigste. Derfor er træningen målrettet og hård. På Dette hold køres der med henblik på, at man kan vinde et XC-løb eller gøre det godt i de lokale løb.

Flow og teknik

Søndag kl 11:30-13:30 (Daniel Spanggaard Kristensen)

Begyndertræning

Lørdag kl 09:00-11:00, starter 5.januar og kører til og september eller så længe der er rimelig tilslutning. (Martha Jensen og Bjarne Rusbjerg)  
 
Begynderholdet er et hold for alle, der gerne vil prøve mountainbiking på mountainbikespor. Det er et hold, hvor der er fokus på at man får grundteknikkerne ind under huden.

Man lærer at færdes sikkert på sporene og man lærer at passere de elementære forhindringer med begge hjul på jorden. Vigtigst af alt kan - alle der er nye i MTB sporten kan være med, uanset om man er i god eller dårlig form.

 

Alternative træninger annonceres ved opslag i kalenderen her på hjemmesiden eller på facebook