1. afdeling - 11.april i Nibsbjerg Plantage Resultatliste
2. afdeling - 1.maj i Vestre Plantage Resultatliste
3. afdeling - 30.maj i Nibsbjerg Plantage
4. afdeling - 20.juni i Vestre Plantage
Forhåndstilmelding vil være en stor hjælp.
Man tilmelder sig her på hjemmesiden under Klubkalenderen ud for den enkelte afdeling. Max. 80 deltagere. Herefter lukkes for tilmelding. Man kan dog komme på venteliste ved at sende en mail til race@mtb-holstebro.dk
Aldersgrænse: Minimum 13 år.
Det koster 50 kr. at stille op til en afdeling. Betalingen sker på dagen. Medbring aftalte penge.
Olympia Cup er en mountainbikecup, som finder sted på hverdagsaftener i april, maj og juni. Ruterne er lagt an til at matche erfarne mountainbikere, og der stilles store krav til både teknik og fysik. De fire afdelinger køres på fire forskellige ruter i Holstebroområdet og giver både ryttere og tilskuere fire oplevelser inden for mountainbikesporten.
Olympia Cykler i Holstebro sponsorerer lodtrækningspræmier ved hver afdeling.
Max. 80 deltagere. Deltagelse sker på eget ansvar. Mountainbike og cykelhjelm er påkrævet. For personer under 18 år sker deltagelse på forældres ansvar (man skal være 13 år for at stille op). Skader på egen person, såvel som på anden person eller materiel, er arrangøren uvedkommende.
Resultat efter hver afdeling:
Efter hver afdeling udarbejdes både en resultatliste for den enkelte afdeling samt en samlet resultatliste.
Beregning af samlet stilling:
Der udarbejdes en samlet rangliste efter hver afdeling. Der anvendes et såkaldt lav-point-system, således at nr. 1 får 1 point, nr. 2 får 2 point, nr. 3 får 3 point osv. Hvis en rytter er tilmeldt og starter, men udgår, så får han point som antal gennemførte. Hvis en rytter ikke stiller til start, får vedkommende point som antal tilmeldte i afdelingen +1. Laveste samlede pointtal vinder ranglisten. Pointlighed efter 4. afdeling brydes efter følgende retningslinjer: Ligheden brydes til fordel for den, der er bedst placeret i 4. afdeling. Er der fortsat lighed ses på, hvem der fik den bedste placering i 3. afdeling og så fremdeles. Ingen ryttere kan placeres på en delt placering efter 4. afdeling.
De enkelte ruter er særdeles tilskuervenlige, hvorfor tilskuere er meget velkomne. Rytterne kommer igennem målområdet mange gange under løbet, og der er altid en god løbsstemning!
Spørgsmål rettes til:
Martin Stærmose
MTB Holstebro
Tlf.: 97414975
Mail: staermose@besked.com